Skal en uge i fængsel for at hjælpe sin fætter
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Ville smugle mobiltelefon ind i arrest i kageblanding.
Kreativiteten fejlede ikke noget, da en 37-årig kvinde fra Nakskov i oktober sidste år forsøgte at smugle en mobiletelefon ind i arresten i Nykøbing, hvor hendes fætter var indsat.
I forretningen Meny på Parkvej i Nykøbing fik hun placeret en lille mobiltelefon med to simkort af mærket Nokia i en kageblandingspakke, som skulle leveres sammen med andre købmandsvarer til fætteren i arresten. Forsøget blev dog opdaget af politiet, og derfor måtte hun mandag en tur i retten, hvor hun fik en dom på syv dages ubetinget fængsel for forsøget på indsmugling.
Dømt i Satudarah-sag
I forbindelse med retsmødet i mandag skulle man i retten også tage stilling til, om der skule ændres på en betinget dom, som kvinden blev idømt i februar sidste år i forbindelse med den store Satudarah-sag om narkohandel i Nakskov.
Dengang blev hun dømt for køb af hash og for hæleri.
Det sidste var i forbindelse med, at den 37-årige kvinde havde opbevaret og videregivet en kuvert med 26.000 kroner for den samme fætter, der på det tidspunkt sad varetægtsfængslet i sagen. De mange penge var tjent på narkohandel og blev dengang afleveret til fætterens mor. Fætteren blev idømt 14 års fængsel, som han har anket til landsretten.
Kvinden fik dengang 30 dages betinget fængsel for dette, og denne betingede dom skulle til genforhandling i retten på grund af den nye overtrædelse, og fordi hun ikke havde overholdt de vilkår om at møde med kriminalforsorgen, som dommen var gjort betinget af.
Retten valgte imidlertid mandag at give hende en chance mere på grund af personlige forhold.
Den betingede dom på 30 dages fængsel står ved magt med kravet om, at hun samarbejder med kriminalforsorgen. Kvinden modtog dommen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned