Skole-festfyrværkeri sendte tre på skadestuen
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
To elever fra Sankt Birgitta Skole i Maribo og en forælder måtte på skadestuen efter at have fået fyrværkeri-nedfald i øjnene.
Fredagens store festfyrværkeri i anledning af Sankt Birgitta Skoles 100-års jubilæum endte ulykkeligt for tre tilskuere. De måtte efterfølgende en tur til skadestuen på Nykøbing Sygehus.
Fyrværker Ole Olsen fra Nordlys i Torrig stod for det store festfyrværkeri, og han er ked af, at nedfald har ramt tilskuerne.
- Det er ikke noget, vi har være udsat for tidligere, og vi er selvfølgelig ikke glade for sådan en afslutning, siger han.
Præcis hvad det er, der er faldet ned fra fyrværkeriet kan han ikke sige, men der vil altid være nedfald, forklarer han.
- Vindretningen var ikke den allerbedste, selv om det ikke var fordi, det blæste meget, siger Ole Olsen.
Man havde af samme grund øget sikkerhedsafstanden for publikum, og politiet var ude at kontrollere forhold og tilladelser.
De to elever fik skyllet øjnene på skadestuen, mens forælderen havde fået mindre ridser i øjet, men ifølge Sankt Birgitta Skole skulle det ikke være noget, der giver mén.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned