Skolelærer i fængsel for børneporno

Manden blev i 2009 anholdt af politiet med en computer indeholdende børnepornografiske filer af grov karakter fordelt på henholdsvis 248 billeder og ti film.

Landsretten dom er en stadfæstelse af byrettens, men frakendelsen af retten til at have med børn at gøre er skærpet fra tre til fem år.

Ud over at besidde børneporno er den 54-årige mand også dømt for at have delt billeder og film over nettet, hvor han har chattet om børneporno i forskellige rum.

Manden, der arbejdede på privatskolen N. Koch Skole i Aarhus, blev umiddelbart efter anholdelsen suspenderet og derefter afskediget.

Han har erkendt sig skyldig.

/ritzau/

En skolelærer fra Aarhus er af Vestre Landsret blevet idømt 60 dages ubetinget fængsel og frakendt retten til at have med børn og unge under 18 år at gøre de næste fem år.

Offentliggjort Sidst opdateret