Søfolk besvimede under redningsaktion for døende kollega
Søfolk besvimede under redningsaktion for døende kollega Foto: POLFOTO/René Schütze
Rene Schütze/POLFOTO/arkiv
Tre søfolk mistede bevidstheden i lastrum, da de forsøgte at redde deres 67-årige kollega i Hanstholm Havn.
Tre polske søfolk forsøgte at redde deres livløse kollega, da de selv mistede bevidstheden tirsdag aften i Hanstholm Havn.
Ulykken skete på et fragtskib ved navn Corina, som tidligere på aftenen var ankommet til havnen fra Gdansk i Polen.
- En af søfolkene er død, og de tre andre er nu uden for livsfare, siger vagtchef Carsten Henriksen fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.
Den døde er en mand på 67 år.
- De tre andre opdager deres livløse kollega i lastrummet og tolker det, som om han har hjertestop. De suser ned til ham for at yde førstehjælp, og så bliver de også påvirket af de forhold, der er i lastrummet.
Inden da havde mændene nået at tilkalde assistance fra andre tilstedeværende på havnen, siger vagtchefen.
Skibet var lastet med træpiller, og det lader til at være kuliltegas fra lasten, der forårsagede ulykken, konkluderer Arbejdstilsynet ifølge Nordjyske efter at have kontrolleret ulykkesskibet.
Det er nu op til Arbejdstilsynets jurister at vurdere, om det polske selskab, som ejer skibet, skal tiltales for brud på sikkerhedsreglerne.
Indtil forholdene i lastrummet er bragt sikkerhedsmæssigt i orden, må der ikke udføres arbejde i lastrummet og under dæk, fastslår Arbejdstilsynet ifølge Nordjyske.
Ud over de tre overlevende søfolk blev en ambulanceredder og en havnevagt kørt til hospitalet. De var dog aldrig i livsfare, fastslår politiet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned