Den somaliske pirat Ibrahim er ved en domstol i Washington i USA idømt 25 års fængsel for sin medvirken til kapringen af det danskdrevne Clipper-skib CEC Future.
Direktør i rederiet Clipper Per Gullestrup er meget tilfreds med, at piraten er dømt.
- Det siger noget om, at det kan lade sig gøre at retsforfølge piraterne for kapringer af handelsskibe, siger han til Ritzau.
- Det er i øvrigt første gang, at en pirat, der har gennemført en kapring og holdt søfolkene som gidsler i længere tid og fået udbetalt løsesum, er dømt, siger Per Gullestrup over telefonen fra Washington.
Der var flere pirater om kapringen af Clipper-skibet CEC Future i 2008, hvor de holdt skib og besætning tilfangetaget i 71 dage. Det blev frigivet, da rederiet kastede en løsesum på angiveligt ni millioner kroner ned i en faldskærm fra en fly.
- Det er endnu for tidligt at sige, om resten af piraterne kan findes og stilles for en dommer. Men det håber jeg selvfølgelig på, siger Per Gullestrup, direktør i rederiet Clipper.
Direktøren har anmeldt sagen som afpresning til Statsadvokaturen for Særlige Internationale Straffesager.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned