Søn anholdt efter mistænkeligt fund af død kvinde
Politiet betragter fundet af en død kvinde i Aarhus-forstad som mistænkeligt.
En ældre kvinde er tirsdag fundet død i sit hjem i Brabrand ved Aarhus, oplyser Østjyllands Politi. Dødsfaldet efterforskes som mistænkeligt, og kvindens søn er anholdt i sagen.
- Der er tale om en ældre kvinde, som er fundet død på sin bopæl, og der er nogle omstændigheder, der gør, at vi undersøger det nærmere, siger politikommissær Helle Edelbo til ekstrabladet.dk.
Den anholdte bor på samme adresse som sin nu afdøde mor.
Ved et såkaldt mistænkeligt dødsfald undersøger politiet sagen på samme måde som et drab. Det sker for at sikre eventuelle spor, hvis det senere skulle vise sig, at der er tale om en forbrydelse.
Ofte viser såkaldt mistænkelige dødsfald sig dog ikke at have noget kriminelt indhold.
Østjyllands Politi oplyser, at der er tilkaldt både en retsmediciner og kriminalteknikere til bopælen.
Kvindens pårørende er underrettet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned