Spansk mor udleveres til dansk politi i sag om barn
Pige på syv år er centrum i en strid mellem far og mor. Pigen er forsvundet, og moren er nu anholdt i Spanien.
Politiet i Spanien har anholdt en mor, som nu udleveres til Danmark, hvor hun er mistænkt for at have bortført sin datter.
I mere end en måned har den spanske kvinde været internationalt efterlyst, og nu bringes hun til Danmark. Fredag eftermiddag fremstilles hun i et retsmøde i Helsingør.
Kvinden, der er 39 år, er mistænkt for i Gilleleje at have fjernet sin datter fra faren, der har forældremyndigheden.
Men den lille pige, der er syv år, er endnu ikke fundet, skriver ekstrabladet.dk torsdag.
- Så må vi se, om vi kan få en forklaring fra moren om, hvor datteren befinder sig, siger anklager Margit Wegge til ekstrabladet.dk.
Tilsyneladende hjalp to spanske mænd moren med at fjerne barnet fra faren.
Tidligere har Nordsjællands Politi efterlyst oplysninger i sagen.
- Vi har absolut ingen grund til at være urolig for pigens velbefindende, har talsmand Henrik Suhr tidligere udtalt.
Bortførelsen af datteren skete, da moren var på besøg i Danmark og havde samvær med barnet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned