SPARKEDE DØR IND: BLEV RASENDE OVER FORSINKET MAD
En 17-årig ung mand blev sigtet for hærværk natten til lørdag.
NYKØBING: Tålmodighed er en dyd, siger det gamle ordsprog.
Det er dog ikke altid nemt at efterkomme, og det var det slet ikke for en 17-årig ung mand fra Nykøbing, der blev ophidset, da han ikke fik den mad, han havde bestilt, udleveret hurtigt nok.
Af politiets døgnrapport fra weekenden fremgår det, at teenageren havde bestilt mad på en familierestaurant på Skovboulevarden i Nykøbing natten til lørdag, men fordi han ikke fik udleveret sin mad hurtigt nok, blev han rasende og sparkede gentagne gange på en dør og gik ind i lokalet, hvor han optrådte ophidset.
Politiet blev derfor tilkaldt, og da de ankom kort efter, blev den 17-årige sigtet for hærværk og bortvist fra stedet.
Om han fik sin mad med sig, melder historien intet om...
En 46-årig mand fra Nykøbing blev tilbageholdt af en politimand i civil søndag eftermiddag, da han havde stjålet to kasser sodavand i en dagligvarebutik på Vestensborg Alle.
En politibetjent, der havde fri, var uheldigvis for manden også inde og handle i butikken. Han overværede manden stjæle varerne og trådte derfor i tjeneste, identificerede sig og tilbageholdt manden, som blev sigtet for butikstyveri.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned