Spejlglatte veje giver mange trafikuheld
Det glatte føre kom lørdag bag på en del bilister. Politiet på Sjælland, Fyn og i det østlige Jylland melder om mange mindre færdselsuheld. På billedet ses en glatføreulykke på en motorvej et andet år, hvor det glatte føre drillede. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Finn Frandsen
Polfoto/Finn Frandsen
På Sjælland, Fyn og i det østlige Jylland er vejene lørdag isglatte. Politiet melder om mange mindre uheld.
Isglatte veje giver lørdag formiddag problemer for trafikken en række steder i landet. Flere politikredse melder om mange glatføreuheld, dog ingen alvorlige uheld.
DMI melder lørdag morgen fortsat om risiko for isglatte veje på Sjælland, Fyn og i det østlige Jylland.
Allerede tidligt lørdag var den sønderjyske motorvej helt eller delvist lukket i fire timer, da to lastbiler kom i skred nord for Rødekro.
De store køretøjer endte på tværs af vejen, hvor de blokerede for trafikken. Årsagen var, at det var spejlglat på strækningen. Først ved 10.30-tiden var der ryddet helt op efter uheldet.
I det sydlige Jylland opfordrer politiet kredsens bilister og andre trafikanter til at være forsigtige på grund af de glatte veje.
- Der er glat føre, og vi har haft flere færdselsuheld, siger Ivan Gohr Jensen, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Midt på formiddagen var Hillerødmotorvejen ved Motorring 3 spærret et stykke tid i nordgående retning på grund af et uheld.
Indsatslederen på stedet oplyser, at det er spejlglat på stedet, oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.
Hos Midt- og Vestsjællands politi og også hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi meldes der om flere små glatføreuheld.
I København opfordrer politiet bilisterne til at sætte hastigheden ned på grund af isslag på vejene.
Ingen personer er kommet noget til, og der meldes kun om materiel skade rundtomkring.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned