Spøgelsesbilist er årsag til ulykke på motorvej
Tre personer kom til skade, da en spøgelsesbilist påkørte en personbil, som derefter ramte en lastvogn og en motorcykel på Sydmotorvejen. Foto: Claus Hansen/folketidende/Ritzau Scanpix
Claus Hansen/folketidende/Ritzau Scanpix
Tre mennesker er kørt til sygehuset efter ulykke på Sydmotorvejen med 47-årig, der kørte i den gale retning.
En spøgelsesbilist er onsdag eftermiddag kollideret med en modkørende bil på Sydmotorvejen mellem afkørsel 43 og 44 på Nordfalster.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.
Bilisten, der kørte i den gale retning, er en 47-årig kvinde. Ved afkørsel 44 Højmøllen kørte hun frontalt ind i en personbil, som derefter ramte en lastvogn og en motorcykel, oplyser politiet.
Både den 47-årige og to personer fra den ramte personbil er blevet kørt til behandling på sygehuset. Umiddelbart er alle tre uden for livsfare, oplyses det.
Ulykken skete i det sydgående spor. Flere trafikanter forsøgte at få kontakt med bilisten, som var på afveje ved at køre mod nord. Men det hindrede ikke kollisionen og den efterfølgende ravage.
Hændelsen fik store konsekvenser for trafikken. En overgang var der spærret for trafik i såvel nord- som sydgående retning.
Oprydningsarbejdet tog nogle timer, men sidst på eftermiddagen skriver Vejdirektoratet på Twitter, at motorvejen er genåbnet, og trafikken igen forløber normalt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned