Stjal fra ammende kvinde

Foto: Jens Panduro, Polfoto

Mens mor gav baby bryst, stjal tyv kvindens pung.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag modtog politiet en anmeldelse om et frækt og lidt usædvanligt tyveri, der fandt sted mandag 3. september på Banevænget i Maribo.

En kvinde fra Nørre Alslev sad i sin bil på førersædet og ammede sit barn, da en mand i 30-årsalderen kom forbi. Han rakte hånden ind ad vinduet og stjal hendes pung, der lå på passagersædet.

Den indeholdt de sædvanlige personlige papirer og hævekort.