Stor brand i Frederiksværk slukket efter mange timer
Slukningsarbejdet har været omfattende. Alene fra Frederiksborg Brand og Redning deltog 50 mand fredag aften. Derudover hjalp naboberedskaberne Beredskab Øst og Hovedstadens Beredskab med materiel af forskellig art. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Brand i metalskrot, der begyndte fredag, er lørdag eftermiddag slukket efter omfattende slukningsarbejde.
Lørdag eftermiddag er branden i en stor bunke metalskrot ved stålvalseværket i Frederiksværk blevet slukket. Der foregår dog stadig efterslukning.
Det skriver Lars Høg Schou, operativ chef i Beredskabsstyrelsen, på Twitter.
Branden fik fredag politiet til at udsende en beredskabsmeddelelse, som rådede folk til at gå inden døre i området. Varslingssirenerne i området blev tændt for at advare folk.
Lidt før midnat blev varslet afblæst, men lørdag morgen var branden stadig i gang. Den var dog under kontrol, og røgudviklingen påvirkede ikke længere byen.
Dermed er branden ikke kommet vejen for en planlagt festival i Frederiksværk lørdag, hvor 300-året for byens kanal fejres.
Slukningsarbejdet har været omfattende. Alene fra Frederiksborg Brand og Redning deltog 50 mand fredag aften.
Derudover hjalp naboberedskaberne Beredskab Øst og Hovedstadens Beredskab med materiel af forskellig art, blandt andet en drone, så man kunne se branden fra luften.
Ud over selve slukningsarbejdet har brandvæsnet i samarbejde med virksomheden arbejdet på at få fjernet så meget metalaffald fra stedet som muligt.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie