Stor eftersøgning i gang efter savnet sejler i Limfjorden
Der er fredag en større eftersøgning i gang, efter at en 57-årig mand har været savnet siden en sejltur torsdag aften. Foto: Free/Colourbox/arkiv
Free/Colourbox/arkiv
Familien til en 57-årig mand slog alarm klokken 23.10, da han ikke vendte hjem efter en sejltur.
Der er fredag en større eftersøgning i gang, efter at en 57-årig mand har været savnet siden en sejltur torsdag aften.
Det skriver Ekstra Bladet.
- Den 57-årige mand sejlede torsdag ud fra havnen i Struer. Da manden ikke vendte hjem, slog familien alarm til politiet klokken 23.10. Vi undersøgte først, om manden skulle være indlagt eller være andre steder.
- Da han ikke var det, satte vi eftersøgningen i gang. Vi fandt mandens jolle opankret på sydspidsen af Venø, og derfor koncentrerer eftersøgningen sig i dette område, siger vagtchef Ole Vanghøj til Ekstra Bladet.
I jollen fandt man også mandens mobiltelefon.
- Vi har haft en helikopter ude at lede i løbet af natten. Men det har været forgæves, så den er nu vendt tilbage til Aalborg.
- Men vi fortsætter den storstilede eftersøgning med fire både fra redningsberedskabet og Beredskabsstyrelsen. Samtidig er hundepatruljer ved at afsøge Venø, siger Ole Vanghøj til Ekstra Bladet.
Manden beskrives som 197 centimeter høj og almindelig af bygning. Han er iført cowboybukser, sort dunjakke og sorte sko.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned