Flere ambulancer, udrykningskøretøjer fra brandvæsenet samt politibiler var samlet ved et større trafikuheld på sydmotorvejen torsdag aften. Motorvejen var helt spærret i nordgående retning i flere timer.
Torsdag sen eftermiddag var der et større trafikuheld på Sydmotorvejen i nordgående retning mellem Rødbyhavn og Holeby, der involverede flere biler.
Flere udrykningskøretøjer blev derfor sendt til stedet. Det bekræfter vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Heidi Grandt Andresen.
- Vi fik anmeldelsen 16.45 om et større uheld på motorvejen, hvor der var flere involverede biler og flere tilskadekomne. Umiddelbart er der kun en, der er kommet alvorligt til skade, som nu er blevet kørt fra stedet mod hospitalet, fortæller hun.
Motorvejen var som følge af uheldet spærret af i flere timer, da de forulykkede biler skulle fjernes fra vejen af bjærgningskøretøjer.
Motorvejen i sydgående retning var også påvirket af uheldet tidligere på aftenen, men åbnede igen en times tid senere.
Annonce
En helikopter blev også set lette fra stedet, men vagtchefen var ikke bekendt med, at den skulle indeholde tilskadekomne.
Omkring kl. 19.30 kom meldingen så, at begge spor på motorvejen atter var farbare, og trafikken kunne igen glide af sted.
Fem personer er kommet lettere til skade ved sammenstødet, og én person behandles på sygehuset som traumepatient, fortæller vagtchefen fra politiet.
Trafikken er gået helt i stå på motorvejen. Foto: Presse-fotos.dkFoto: Presse-fotos.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned