Straksdom efter stort narkofund

Foto: Claus Hansen

Ransagning efter tyvekoster afslørede stort amfetamin lager.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 37-årig mand fik fredag i Retten i Nykøbing en straksdom på 8 måneders fængsel. Dommen kommer efter politiet ved en ransagning tilfældigvis fandt godt 100 gram amfetamin på hans bopæl i Rødby.

- Det var i forbindelse med en ransagning efter nogle tyvekoster i en sag, som lokalpolitiet i Nykøbing efterforsker, at vi valgte at køre til mandens adresse i Rødby, fortæller Lars Denholt fra lokalpolitiet i Nykøbing.

Den 37-årige erkendte besiddelsen af den store mængde amfetamin og også videresalg af en del amfetamin.
Ved et grundlovsforhør fredag formiddag blev han idømt en dom på 8 måneders fængsel og kørt direkte til afsoning.