En svensk mand må indstille sig på, at han i fremtiden må lade sig nøje med hjemlandets nationaløl Pripps Blå. Manden blev onsdag nemlig tvunget til at efterlade en masse øl, han havde hentet i Tyskland.
Onsdag formiddag lidt over klokken 10 ankom manden med færgen til Rødby på Lolland, men uheldigvis for den svenske øldrikker blev han stoppet af politiet.
Betjentene bemærkede, at mandes kassevogn af mærket Mercedes tilsyneladende var mere læsset, end loven tillader. Bilen blev derfor vinket ind til siden til en kontrolvejning.
Politiet havde ret i mistanken om overvægt. Bilen viste sig at veje 1260 kilo mere, end loven tillader, og den slags udløser end bøde.
Den 34-årige svensker fra Gävle fik desuden besked på at fjerne så meget af bilens læs, så den lovligt kunne fortsætte mod Sverige.
Svenskeren måtte efterlade ikke færre end 148 kasser øl.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned