Svindelsigtet sydkoreaner vil anke Danmarks udlevering
Sydkoreanske Chung Yoo-ra blev anholdt af Nordjyllands Politi 1. januar. Dagen efter blev hun ved et grundlovsforhør fængslet mistænkt for medvirken til omfattende økonomisk kriminalitet. Kvinden er et stort navn i hestesportskredse og har tidligere vundet guld ved Asian Games. Foto: Polfoto/Sch?tze Ren?
Polfoto/Sch?tze Ren?
20-årig kvinde vil have en domstol til at se på Rigsadvokatens beslutning om at udlevere hende til Sydkorea.
Den sydkoreanske kvinde Chung Yoo-ra går til retten for at få omgjort Rigsadvokatens afgørelse om at udlevere hende til Sydkorea.
Det oplyser hendes advokat, Peter Martin Blinkenberg, til Ritzau.
Rigsadvokaten har fredag oplyst, at Danmark vil udlevere 20-årige Chung Yoo-ra, der har siddet varetægtsfængslet i Danmark siden januar.
Hun er i sit hjemland sigtet for medvirken til omfattende økonomisk kriminalitet.
- Vi har foretaget en grundig gennemgang af anmodningen og fundet, at betingelserne for, at der kan ske udlevering, er opfyldt, siger statsadvokat Mohammad Ahsan fra Rigsadvokaten i et videointerview på Rigsadvokatens hjemmeside.
Kvinden er datter af Choi Soon-sil - en nær veninde til Sydkoreas afsatte præsident, Park Geun-hye.
Moren anklages for at have udnyttet sin position i det sydkoreanske samfund til at afpresse store virksomheder, herunder Samsung-koncernen.
Pengene skal ifølge anklagen være blevet brugt til at finansiere Chung Yoo-ras køb af luksusheste i blandt andet Danmark.
Chung Yoo-ra blev anholdt af Nordjyllands Politi i Aalborg-forstaden Gug 1. januar.
Dagen efter blev hun fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg.
Her blev hun fængslet, mens Rigsadvokaten behandlede anmodningen om udlevering.
Kvinden har hele tiden nægtet sig skyldig.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie