To fragtskibe på vej i samme retning kolliderede tidligt mandag morgen 20 sømil, cirka 37 kilometer, vest for Hirtshals.
Det ene skib fik ved sammenstødet en syv meter lang flænge i skroget, oplyser Søværnets Operative Kommando.
Der er tale om bulkcarrieren Cleantec fra Hong Kong. Det er lastet med 1000 ton brændstof og 30.000 ton gødning. Det tager vand ind og har slagside, men umiddelbart vurderer SOK, at situationen er stabil, efter at have haft kontakt med kaptajnen om bord.
Mandskabet på 24 mand har dog taget redningsdragter på. Der er redningsbåde i området, hvis det bliver nødvendigt. En helikopter holder sig også i beredskab på flyvestationen i Aalborg, og tre miljøskibe fra henholdsvis Korsør og Frederikshavn er også tilkaldt.
- Men der ikke konstateret noget udslip endnu, siger pressevagten hos SOK.
Kollisionen skete, da det ene skib ville passere det andet.
Det andet skib er det tyske containerskib Frisia Rotterdam på vej fra Århus til Bremerhaven. Det har kun fået mindre buler i stævnen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned