Kort efter, at Henrik Mortensen den 26. august sidste år mistede livet i den tragiske trafikulykke ved Sønder Vedby, gik nogle af parrets venner i gang med at etablere en indsamling til fordel for Henriks efterladte kæreste Gitte Petersen.
For da Henrik og Gitte ikke var gift, er det ikke Gitte, men parrets nu 10 måneder gamle tvillingepiger, der skal arve Henrik. Men de penge, der måtte være at arve, kan de først råde over, når de bliver myndige.
Derfor stod Gitte Petersen med ét slag ikke bare i en stor følelsesmæssig krise efter Henriks død. Hendes økonomi så pludselig også mere dyster ud, og derfor besluttede en gruppe venner sig for at lave en indsamling til fordel for Gitte.
Det endelige resultat for indsamlingen kendes ikke endnu, men beløbet har med sikkerhed rundet 50.000 kroner.
- Det er utroligt stort, at nogen tænker så meget på os og vil hjælpe os på den måde. Det viser også bare, hvor vellidt Henrik var. Det er rigtig dejligt, og jeg er meget taknemmelig. Der har også været flere, som har været forbi og aflevere et par ekstra ting til os i postkassen samt støttet os med tøj og legetøj. Det er jeg rigtig glad for, siger Gitte Petersen.
Det indsamlede beløb rækker dog ikke til, at hun kan blive boende i huset.
- Men måske kan pengene gøre hverdagen lidt lettere for os på andre måder og give pigerne nogle gode oplevelser, eller de kan blive lagt til side til dårligere tider. Måske vil jeg bruge dem til hjælp til at købe en anden bil for, for den jeg har nu, er en jeg har lånt. Vores gamle bil blev solgt i forbindelse med udredningen af boet, for det var Henrik, der stod som ejer af den, forklarer Gitte.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned