Teenagedreng er død af sine kvæstelser efter påkørsel
Arkivfoto: Michael Bager
Michael Bager
Natten til søndag den 18. juni blev en 17-årig dreng påkørt ved Hadsten. Han er død af sine skader.
Hadsten: En 17-årig dreng har mistet livet som følge af en trafikulykke ved Hadsten tidligere på måneden.
Det bekræfter Østjyllands Politi over for Lokalavisen.
Drengen blev påkørt klokken 02.45 søndag dag 18. juni. Han blev ramt af en bil, da han var på vej over Ødumvej ved Kollerup i udkanten af Hadsten, skriver mediet.
Ulykken gav teenageren alvorlige skader, og han døde nogle dage senere af sine kvæstelser.
Politiet oplyste efter ulykken til Randers Amtsavis, at teenagedrengen tilsyneladende var gået ud bag en parkeret bil, og at bilisten derfor ikke nåede at se ham, før det var for sent.
En bilinspektør blev efter ulykken tilkaldt for at kaste lys over ulykken.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektører kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned