Terrasse "selvantændte" med tyske turister i huset
Brandvæsenet måtte søndag morgen ud til en terrasse i Nykøbing. Foto: Mads Dalegaard
Mads Dalegaard
Et mysterie om en selvantændt terrasse blev ikke løst - om end branden blev slukket.
FALSTER: Søndag morgen fik Lolland-Falsters Brandvæsen en melding om en brand i en terrasse på Sdr. Alslev Kystvej.
- Der var røgudvikling, som steg op af selve terrassen, mens der var tyske turister hjemme, siger indsatsleder Bo Løfstedt Andersen.
Heldigvis var turisterne hurtige til selv at tage affære og forsøge at få slukket branden i terrassen.
- De iværksatte slukning, og så kom politiet, skød en pulverslukker af, og så skar vi terrassen op og efterslukkede, siger indsatslederen.
Men mysteriet om, hvordan branden startede, blev ikke løst.
- Vi ved ikke, hvad årsagen var til branden. Ingen af turisterne røg, der var ingen kulgrill eller nogen indikation på, hvad det kunne have været, siger han.
Efter at have skåret terrassen op, blev man heller ikke klogere på, hvad der kunne have stiftet branden.
- Da vi skar den op kunne vi heller ikke finde noget, der kunne fortælle os, hvad der havde forårsaget branden, siger indsatslederen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned