Hos den europæiske tv-udbyder Eutelsat vil man ikke vente på, at den danske landsret tager stilling til sagen om den kurdiske tv-station Roj TV.
Torsdag oplyste Eutelsat, at man oven på byrettens dom nu vil lukke for Roj's tv-programmer.
Eutelsat henviser til, at Københavns Byret nu har dømt den kurdiske station, der sender fra Danmark, for at støtte en terrororganisation.
"Under de omstændigheder har Eutelsat besluttet at suspendere Roj TV's tilstedeværelse på sine satellitter for at undgå at pådrage sig et strafansvar for medvirken til terroraktiviteter", oplyser selskabet.
Derfor har Eutelsat bedt de distributører, der linker Roj's tv-signal via Eutelsats satellitter om at standse deres aktiviteter.
Københavns Byret dømte Roj TV for at støtte den kurdiske PKK-bevægelse, men retten fratog ikke stationen retten til at sende. Roj TV har meddelt, at sagen ankes til Østre Landsret.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned