Tidligere grundstødt fragtskib må nu sejle videre
Det hollandske fragtskib "Beaumaiden" lå fra natten til mandag frem til onsdag aften grundstødt ud for Rønne på Bornholm. Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Kaptajnen på "Beaumaiden" er sigtet for spritsejlads. En blodprøve har vist, at han havde en promille på 0,8.
Det hollandske fragtskib "Beaumaiden", der fra mandag til onsdag lå grundstødt ved Rønne på Bornholm, er blevet frigivet og har således lov til at sejle videre.
Det er Søfartsstyrelsen, der har givet skibet grønt lys til at sejle videre.
Det oplyser Forsvarets Operationscenter og Bornholms Politi.
Skibets arrestordre er blevet ophævet, fordi det har gennemgået de undersøgelser, det skal, og undersøgelserne har vist, at det er sikkert for skibet at sejle videre.
Bornholms Politi oplyser, at skibet stadig ligger i Rønne Havn lørdag aften klokken 21.
Man formoder, at skibet ikke sejler før søndag.
Skibet stødte på grund natten til mandag og onsdag omkring klokken 18 drev det fri af sig selv.
Derefter sejlede skibet til Rønne, hvor det skulle gennemgå undersøgelser. De undersøgelser har altså vist, at det er sikkert for skibet at sejle videre.
Torsdag eftermiddag oplyste Bornholms Politi, at der var blevet rejst sigtelse for spritsejlads mod skibets kaptajn.
Kaptajnen er den eneste af skibets syv besætningsmedlemmer, der er sigtet efter grundstødningen.
En blodprøve har vist, at kaptajnens promille var 0,8.
"Beaumaiden" er 88 meter langt og lastet med gødning. Ved grundstødningen var det på vej fra Antwerpen i Belgien til Tallinn i Estland.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned