Tilfældig cyklist fandt parteret rockerlig i skov
Rockeren Kevin Joel Andersen blev dræbt i august i fjor. Sagen kører for tiden ved Retten i Glostrup, hvor der ventes dom til september. Foto: Free/Per Johansen, Pressefoto, Domstolsstyrelsen
Per Johansen, pressefoto, Domstolsstyrelsen/Free
En analyse af knivsår på parteret rockerlig bliver et afgørende bevis i sagen, hvor tiltalt påstår nødværge.
Det var en tilfældig mand på cykeltur, der i september i fjor gjorde et uhyggeligt fund i Vestskoven i Albertslund.
I ikea-poser og kufferter lå Satudarah-rockeren Kevin Joel Andersens lig. Det var delt i fire. Cyklisten fik øje på poserne og kiggede i dem, fortæller anklager David Haahr fredag ved Retten i Glostrup.
Her er en 34-årig mand tiltalt for at have dræbt rockeren. Manden erkender at have ført kniven, men hævder, at det skete i nødværge.
- Desværre var det en helt tilfældig borger, der gjorde fundet. Og når jeg siger "desværre", så er det, fordi almindelige borgere ikke på samme måde som for eksempel politifolk er rustet til den slags, siger David Haahr.
Ud over at liget var delt i fire, så var kroppen præget af en særdeles voldsom behandling. Alene i hovedet og på halsen havde Kevin Joel Andersen 29 sår fra stik og snit.
Også på arme, hænder og krop var rockeren blevet stukket og snittet, fremgår det af obduktionserklæringen. I alt er der fundet 46 knivsår på Kevin Joel Andersens lig.
Netop obduktionserklæringen - og navnlig den overlæge, som har udarbejdet den - spiller en central rolle i sagen, fortæller David Haahr.
Anklageren udnævnte fredag formiddag overlæge Steen Holger Hansen til at være sagens vigtigste vidne.
Han skal nemlig afgive en forklaring om, hvorvidt de skader der er fundet på Kevin Joel Andersen, harmonerer med den 34-åriges påstand om nødværge.
- Den vigtigste forklaring i sagen får vi altså fra en person, som ikke har været til stede i lejligheden, hvor drabet blev begået, lyder det fra David Haahr.
Retsmedicineren bliver først afhørt i sagen 4. december. Der ventes dom 7. december.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned