Tiltalt sygeplejerske: Aflæste dørkode i retten
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
To gange har Retten i Nykøbing måttet skifte koder af hensyn til sikkerheden.
To gange har den tiltalte 31-årige drabstiltalte sygeplejerske fra Nykøbing registreret koder, der kan åbne døre ind til Retten i Nykøbing.
Det kom frem mandag eftermiddag, da den 31-årige blev afhørt i retten i Nykøbing i forbindelse med retssagen mod hende.
Da sygeplejersken mandag morgen ankom til retten, blev hun af politiet kørt ind i en lukket gård bag retsbygningen. Herfra skal arrestanter gennem en dør og ind i et venterum, inden de skal for retten.
Efter hvad Folketidende har fået oplyst, lykkedes det for kvinden at se koden, fordi en betjent ikke fik dækket for tastaturet.
I en pause i retten spurgte en eller anden, om der var nogen, der kendte koden til døren. Hvem vides ikke.
- Det gør jeg, svarede sygeplejersken, og så fortalte hun med høj røst, hvad koden til døren var.
Da den 31-årige kom med den oplysning, var der arrestanter med tilknytning til rockergruppen Satudarah i nærheden.
Hun fik derfor en løftet pegefinger for sin handling af retsformand Henrik Linde, da retten samledes igen efter pausen.
I løbet af eftermiddagen blev låsene kodet om, og den nye kode blev givet videre til politiet.
I øvrigt er det ikke første gang, at den 31-årige har registreret dørkoden i retten. Det samme skete en gang i efteråret, og dengang blev koden også skiftet.
Læs mere om retssagen i tirsdagens Folketidende
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie