To af tre fængslede i gruppevoldtægtssag fra Aarhus løsladt
Politiet vil ikke udelukke yderligere anholdelser i sag om voldtægt og frihedsberøvelse i weekenden.
Østjyllands Politi har valgt at løslade to mænd, som i weekenden blev fængslet i en sag om voldtægt på Langenæs Allé i Aarhus, oplyser politiet på X.
Mændene blev sammen med en tredje mand anholdt lørdag, efter at politiet havde modtaget en anmeldelse om en gruppevoldtægt.
Alle blev søndag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, hvor de blev varetægtsfængslet. I den forbindelse lød det fra Østjyllands Politi, at man ledte efter yderligere to mistænkte i sagen.
På grund af lukkede døre ved retsmødet har det været sparsomt med oplysninger i sagen. Dog har politiet til Ritzau oplyst, at kvinden og mændene mødte hinanden i byen.
Torsdag efterlyste politiet en række mulige vidner i sagen. I den forbindelse kom det frem, at en mand i en hvid bil angiveligt har talt med sagens offer på Langenæs Allé omkring klokken 13 lørdag.
Det var, umiddelbart efter at hun havde forladt lejligheden, hvor hun ifølge politiets sigtelse var blevet tilbageholdt mod sin vilje siden klokken 07 lørdag morgen. Der er af samme grund også rejst sigtelse for frihedsberøvelse i sagen.
Også to mænd, som spillede bold med et barn i området, blev efterlyst.
Østjyllands Politi oplyser ikke nærmere om, hvorfor fængslingsgrundlaget ikke længere er til stede.
Og på grund af den fortsatte efterforskning af sagen ønsker politiet ikke at oplyse yderligere.
Dog oplyser politiet, at yderligere anholdelser i sagen ikke kan udelukkes.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie