To alvorligt kvæstet i snescooterulykke i Grønland
To personer er alvorligt kvæstede efter en snescooterulykke i Grønland. To andre snescooterulykker har alene i år kostet to personer livet. Arkivfoto. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox/arkiv
De to snescootere kolliderede nær Ummannaq. En af de forulykkede er fløjet til Danmark for at blive behandlet.
To personer er hårdt kvæstet efter en snescooterulykke nær Ummannaq i Vestgrønland.
Det skriver Grønlands Radio, KNR, på sin hjemmeside.
Ved ulykken, der skete fredag aften, kolliderede to snescootere, og de to personer blev i første omgang bragt til bygden Nuugaatsiaq. Her blev de hentet i helikopter og fløjet til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.
- Jeg er blevet oplyst, at den ene forulykkede er bragt videre til Danmark på grund af kvæstelserne, fortæller regionsleder i Qaasuitsup og Qeqqata Johan Davidsen til KNR.
Han har umiddelbart ikke flere oplysninger om ulykken.
- Politiet i Ummannaq efterforsker nu sagen, og jeg håber, at vi bliver klogere på, hvad der er sket, siger Johan Davidsen til KNR.
Tidligere i år har to mænd mistet livet i to forskellige ulykker med snescootere i Grønland.
7. januar mistede en 27-årig mand livet ved en ulykke i Kobbefjorden nær Nuuk. Manden blev begravet i et sneskred og nåede ifølge politiet at ligge begravet i tre kvarter, før han blev fundet, skriver KNR.
En lille måned senere gik det 5. februar galt ved Sisimut, oplyser KNR. Her omkom en 18-årig dansk mand, der var på skoletur i Grønland, da han kørte galt på en snescooter.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie