To anholdt efter overfald ved politijulefrokost
To personer er anholdt efter et overfald ud for Politigården i Hillerød fredag aften. Inden for var der julefrokost for de ansatte. (Arkivfoto) Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
En ansat på politigården i Hillerød blev fredag aften overfaldet i forbindelse med en julefrokost.
En ansat på politigården i Hillerød blev fredag aften overfaldet uden for politigården, hvor der var julefrokost, oplyser Nordsjællands Politi.
- Jeg kan oplyse, at to personer er anholdt, og at vores efterforskere arbejder med sagen, fortæller vagtchef David Borchersen fra Nordsjællands Politi.
Vagtchefen vil ikke oplyse yderligere om, hvorvidt offeret er politimand eller ej. Kun at der er tale om en ansat. Han oplyser dog, at gerningsmændene var udefrakommende.
David Borchersen har ingen kommentarer til, hvilke skader offeret har fået efter overfaldet. Han vil heller ikke oplyse, om der er anvendt våben eller lignende ved overfaldet.
Politiets efterforskere og anklagemyndigheden har vurderet, at der ikke har været grundlag for at stille de anholdte for en dommer.
Vagtchefen oplyser lørdag eftermiddag, at de er blevet afhørt og efterfølgende løsladt.
I vurderingen af, om personer skal stilles for en dommer med krav om varetægtsfængsling, indgår blandt andet overfaldets grovhed, ligesom det også spiller ind, hvorvidt de pågældende tidligere har begået vold.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie