To anholdt for at lægge røg ud over motorvej med røgmaskine på bil
Ingen meldinger om tilskadekomst, efter at bilen lagde røg ud over jysk motorvej lørdag eftermiddag.
Sydøstjyllands Politi har lørdag eftermiddag anholdt to mænd for fareforvoldelse.
Det fortæller Halfdan Kramer, som er vagtchef hos Sydøstjyllands Politi.
De to mænd har kørt i en bil, som er mistænkt for at have lagt røg ud over motorvej E45 ved Kolding.
Det oplyste Thomas Kiær, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, tidligere lørdag.
- Det er en bil, der er modificeret, så det ligner, at der er to kanoner på taget. De er så tilsluttet en røgmaskine, lød det.
Politiet fik anmeldelsen om, at bilen lagde røg ud over motorvejen ved Kolding, men man mistænker, at bilen allerede havde kørt på motorvejen ved Frederikshavn.
Ifølge Halfdan Kramer er de to mænd henholdsvis 24 og 33 år gamle, og de er hollandske statsborgere.
Der er ikke kommet melding til politiet om, at nogen skulle være kommet til skade som følge af hændelsen.
På det sociale medie X opfordrer politikredsen borgere, der har billeder eller videooptagelse af forholdet, eller som selv har måtte bremse hårdt op, til at henvende sig på 1-1-4.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned