Straffen blev to års fængsel til en læge, der var tiltalt for sexkrænkelser af sine patienter.
Han mistede samtidig retten til at arbejde som læge.
Den 50-årige læge har haft kontor på Rigshospitalet, hvor han behandlede piger med spiseforstyrrelser.
Han var tiltalt for en hel række overgreb mod patienterne. Blandt andet at han fik dem til at tage tøjet af og indføre sexlegetøj i underlivet, mens han fotograferede dem.
Under retssagen har han erkendt, at han gik for langt. Men han har forklaret, at han blot ville hjælpe pigerne med at få et bedre forhold til deres egen krop.
I alt skulle han være gået over stregen i forhold til fem af de piger, der kom på hans klinik. En af dem skulle også være blevet krænket under en behandling hjemme hos lægen privat.
Under efterforskningen fandt politiet 600 børnepornografiske billeder på eksterne harddiske hos manden. Men lægen har forsvaret sig med, at billederne er dukket op, enten fordi han fandt en harddisk på gaden, eller fordi hans computer fik en virus.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned