To asylansøgere angrebet med kniv ved Ribe
Politiet ved endnu ikke, hvad der gik forud for knivstik. En 20-årig mand fra Tchad er anholdt.
To asylansøgere fra Georgien er søndag eftermiddagen blevet stukket ned på asylcentret i Hviding ved Ribe. En mand er anholdt i sagen, oplyser politiet.
Det var en beboer på asylcentret, der klokken 17.40 alarmerede politiet. På stedet fandt betjente de to sårede mænd. Der er tale om to asylansøgere fra Georgien. De er henholdsvis 22 og 39 år.
Den hårdest kvæstede er overført til Odense Universitetshospital, mens den anden med lettere kvæstelser er indlagt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.
Politiet har anholdt den formodede gerningsmand, en 20-årig mand fra Tchad i Afrika. Han vil nu blive afhørt.
Syd- og Sønderjyllands Politi er også i gang med efterforskningen på asylcentret. Der kan indtil videre ikke siges noget om motivet til knivstikkeriet eller hændelsesforløbet.
- Vi har ikke yderligere informationer i sagen i øjeblikket, lyder det fra politiet omkring klokken 20.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned