To børn - en pige på to år og en dreng på fire år - er omkommet efter en voldsom brand i en lejlighed i Nivå. Børnenes mormor, der passede børnene, mens deres mor var på arbejde, er indlagt på Rigshospitalets traumecenter med svære røgskader.
Lejligheden i Nivåhøjparken i Nivå var omspændt af flammer, da børnenes mor kom hjem fra arbejde lørdag aften. Det var umuligt at komme ind i lejligheden, oplyser vagtchefen for Nordsjællands Politi i Helsingør.
Først da branden var slukket, fandt man de to små børn og deres 56-årige mormor liggende livløse i lejligheden. De blev under politieskorte kørt til Rigshospitalet, hvor man kunne konstatere, at de to børn var omkommet.
Opgangens beboere - 15-17 personer - er evakueret og opholder sig på et nærliggende motel indtil politiets og brandvæsnets tekniske eksperter har undersøgt brandstedet.
Folk fra hjemmeværnet bevogter de tomme lejligheder indtil beboerne kan flytte hjem igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie