Det viste sig heldigvis, at der ikke var meget at komme efter for brandfolkene, da Lolland-Falster Brandvæsen både mandag aften og tirsdag morgen blev kaldt ud til alarmer forskellige steder på Lolland.
Mandag kort efter klokken 20.30 slog nogle unge drenge alarm til 112, da de opdagede en ukendt genstand, som lå og brændte på et bord/bænkesæt i skolegården på Sankt Birgitta Skole i Maribo.
Genstanden var brændt lidt ned i bordet, men ilden var stort set gået helt ud igen, da brandfolkene nåede frem, så de kunne nøjes med en kort efterslukning, inden de kørte hjem igen.
Ifølge indsatsleder Patrick Nielsen fra Lolland-Falster Brandvæsen har det ikke været muligt at fastslå, hvad det var, der var gået ild i. Men ilden er næppe opstået af sig selv, og sagen er derfor overgivet til politiet.
Der skete en smule skade på bord/bænkesættet i skolegården på Sankt Birgitta Skole, men nogen større brand var der ikke tale om. Foto: Presse-fotos.dk.
Alarm fra efterskole
Annonce
Tirsdag morgen kort før klokken 06.30 var der så alarm fra Nysted Efterskole i Nysted. Det var en automatisk brandmelder, som var blevet aktiveret, selvom der ikke var brand - det, der også kaldes for en blind alarm.
Da brandvæsnet nåede frem, var alle elever linet op i sikkerhed udenfor.
- De havde næsten lige haft brandøvelse, så de var knivskarpe til det, roser brandvæsnets indsatsleder Brian Midjord Petersen.
Også her kunne brandfolkene derfor køre hjem igen efter ganske kort tid. Det vides ikke, hvad der fik brandmelderen til at slå alarm.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned