Politiet i København fik lørdag fængslet de to første af de formodede gerningsmænd til kuppet mod en juvelerforretning på Vesterbrogade.
De to mænd, som politiet formoder er fra Serbien, blev fængslet for 26 dage ved et lukket retsmøde på Politigården.
Det var smykkeforretningen Klarlund, der blev udsat for røveriet, da omkring fire mænd kom ind og truede med en plastikpistol. Med økser smadrede de både montrerne og den sikkerhedssluse, der ellers skal holde røverne ude.
Da de stak af fra stedet udløste det en større biljagt gennem storbyen, og en cyklist blev påkørt under flugten.
Den centrale efterforskningsleder hos Københavns Politi, Gunnar Nørager
, fortæller, at man stadig leder efter de øvrige to gerningsmænd.
Klarlunds forretninger har flere gange tidligere oplevet lignende røverier. Ved et af røverierne mod forretningen på Vesterbrogade lykkedes det dog for et par år siden direktøren selv at indhente den flygtende gerningsmand.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie