To mænd anholdt for voldtægt af piger på 14 og 15 år
Søndag bliver to mænd i 20'erne og 30'erne fremstillet i Retten i Hjørring. De sigtes for voldtægt i Aalborg.
To mænd er blevet anholdt for voldtægt af tre piger - to piger på 14 år og en pige på 15 år.
Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse søndag.
Politiet fik anmeldelsen i sagen lørdag eftermiddag klokken 12.52. Forbrydelsen skal være sket tidligt lørdag morgen på en adresse i Aalborg Kommune.
Herefter indledte politikredsen en omfattende efterforskning, oplyser lederen af politiets igangværende efterforskning, politikommissær Kenneth Rodam.
Det var blandt andet afhøringer af ofrene og andre samt indhentning af videoovervågning, som førte politiet til de to mistænkte.
- Derfor slog vi til i løbet af lørdag aften mod to adresser. Begge de to mistænkte er således blevet anholdt, siger politikommissær Kenneth Rodam i pressemeddelelsen.
Han tilføjer, at de to anholdte - en mand i 20'erne og en mand i 30'erne - lørdag aften og nat er blevet afhørt og sigtet for voldtægt.
Søndag klokken 13 vil de blive stillet for en dommer i Retten i Hjørring. Her vil det blive afgjort, om der er grundlag for at varetægtsfængsle dem.
Ifølge Kenneth Rodam er der er tale om en meget alvorlig sag.
Sigtelserne drejer sig om flere bestemmelser i straffelovens paragraf 216 - herunder også om at have haft samleje med et barn under 15 år, når gerningsmanden er fyldt 22 år. I sådanne tilfælde betragtes samleje altid som voldtægt.
Politiet oplyser, at de sociale myndigheder er inddraget i sagen. Det samme er de nærmeste pårørende.
Efterforskningslederen ønsker ikke at gå nærmere ind i sagen.
- Derfor beder vi også om offentlighedens forståelse for, at vi - både af hensynet til pigerne og deres pårørende og hensynet til vores verserende efterforskning - ikke kan gå i detaljer med sagens nærmere omstændigheder, siger Kenneth Rodam.
Nordjyllands Politi fortsætter efterforskningen af sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned