To mænd voldtager en kvinde i Horsens
En 20-årig kvinde blev lørdag morgen overfaldet og voldtaget af to mænd. Den ene havde tatovering med sit navn
En tur i byen endte tidligt lørdag morgen i et mareridt for en 20-årig kvinde i Horsens.
Politiet fik anmeldelsen om voldtægten klokken 04.24.
- Hun har forklaret, at hun sidder på et værtshus i Graven i Horsens og taler med to mænd, som hun har mødt tidligere på aftenen, siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til Ritzau.
- På et tidspunkt går de udenfor for at ryge eller trække lidt luft, og så voldtager de hende i en gyde eller en port, fortsætter han.
Begge mændene talte dansk.
Den ene var ifølge kvinden lav, slank og muskuløs. Han havde kort mørkt hår og et tyrkisk eller kurdisk udseende. Han var iført en hvid tanktop, en åbentstående lysblå eller lysgrå skjorte og lyse bukser. Desuden havde han sit efternavn tatoveret på brystet.
Den anden var høj med kort, sort hår og et arabisk udseende. Han var iført en blå- og hvidternet skjorte, en rød pullover og mørke bukser.
Sydøstjyllands Politi vil meget gerne høre fra folk, som måtte have bemærket noget i området omkring Graven i Horsens eller som i øvrigt har oplysninger, der kan føre til opklaring af sagen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie