Togbus med passagerer havnede i grøften
Politiet blev kaldt ud til uheld på Holstebrovej nær Tim. Uskadte passagerer kom videre med taxi.
Alle 10 passagerer og chaufføren meldes uskadt, efter at en bus fredag eftermiddag skred ud i en grøft nær Tim mellem Ringkøbing og Holstebro. Det oplyser politiet.
Uheldet skete på Holstebrovej lidt før klokken 15.30. Godt 40 minutter senere kunne politiet på det sociale medie X meddele, at samtlige var kommet ud af bussen.
Uheldet skete nær Rejkjær Camping, skriver Dagbladet Ringkjøbing Skjern.
Midttrafik oplyser, at der var tale om en togbus, der kører på strækningen mellem Holstebro og Skjern.
Chaufføren trak ud for at give plads til en ambulance under udrykning, og derefter kørte bussen fast i grøften, oplyser Midttrafik. Passagererne kom videre med taxier.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned