En del passagerer befandt sig i et S-tog, hvis forreste togsæt røg af skinnerne tirsdag formiddag, oplyser Banedanmark.
- Alle blev evakueret. En enkelt klagede over at have smerter i nakken, og så rekvirerede vi en ambulance, siger sektionschef Claus Christiansen.
Umiddelbart tvivler Banedanmark på, at der kan køre tog på strækningen mellem Østerport og Svanemøllen resten af tirsdagen.
- Det vil nok tage resten af dagen, siger Claus Christiansen om oprydningsarbejdet.
Uheldet kommer på et ekstremt uheldigt tidspunkt.
Alle tog på kystbanen nord for København er blevet aflyst i påskedagene på grund af sporarbejder.
Netop dette sporarbejde er årsag til miseren tirsdag.
Et arbejdstog tabte en togskinne, der faldt ned på det spor, som et S-tog skulle køre ad.
Det berørte S-tog kørte mod Holte.
Passagererne sad i toget i cirka en halv time, før de blev evakueret.
På grund af uheldet er der indsat busser mellem Østerport og Svanemøllen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie