Tom landejendom udbrændte totalt
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Voldsom brand på Lolland i weekenden.
Det var en voldsom brand, der brød ud lørdag aften i en gammel nedlagt landejendom på Gammel Kastagervej 60 i Kastager.
Brandvæsenet fik brandalarmen klokken 22 lørdag aften, men der skulle gå rigtig mange timer, før brandfolkene igen kunne holde fyraften.
Der var tale om et fraflyttet hus, der stod til nedrivning.
- Når det var så vanskeligt at få slukket branden i ejendommen, hang det sammen med, at taget i hele vinkelbygningen bestod af stålplader, som ilden ikke kunne trænge igennem, fortæller indsatsleder Martin Mikkelsen.
Derfor blev der ganske forfærdeligt varmt inde i selve bygningen.
Midt på natten lykkedes det for indsatslederen at få rekvireret en kranvogn med en grab, der kunne begynde at flå stålpladerne ned, så man bedre kunne komme til at slukke ilden, men alligevel skulle man helt hen til klokken seks om morgenen, før de trætte brandmænd kunne vende hjem.
Branden er sandsynligvis påsat og vil blive nærmere undersøgt af politiet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned