Tømte Scandlines pengeskab

Arkivfoto af Gedser Færgehavn. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Indbrudstyv brugte nøgle til at åbne pengeskab på billetkontor.

Offentliggjort Sidst opdateret

Rengøringspersonale kunne natten til torsdag konstatere, at der havde været indbrud på billetkontoret hos Scandlines på havnen i Gedser.

Mellem klokken 2.45 og 3.25 har gerningsmand eller mænd forsøgt at opbryde flere døre, inden det lykkedes dem at komme ind på kontoret.

Derefter har man ifølge lokalpolitiet i et skab på kontoret fundet nøglen til et pengeskab og stjålet et større beløb i kontanter.