Toprocker fra Bandidos fængslet i Sydsjælland
Et ledende medlem af rockergruppen Bandidos er sammen med en jævnaldrende mand med tilknytning til rockergruppen blevet varetægtsfængslet.
I et grundlovsforhør fredag ved Retten i Næstved blev de to mænd fængslet i hver fire uger. De første to uger skal foregå i isolation, oplyser politikommissær Bent Ludvigsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Politiet ønsker ikke at oplyse, hvad sigtelserne mod mændene drejer sig om. Bent Ludvigsen henviser til, at grundlovsforhøret foregik for dobbelt lukkede døre.
Kravet om hemmeligholdelse skyldes hensynet til politiets videre efterforskning i sagen.
Mændene på 38 og 39 år blev anholdt i forbindelse med en aktion mod rockermiljøet i Sydsjælland, som politiet gennemførte torsdag.
Der blev foretaget ransagninger otte forskellige steder, og politiet anholdt seks personer.
Ved ransagningerne fandt politiet både penge, narkotika og tyvekoster.
Politiet har efterfølgende valgt at løslade fire af de anholdte.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned