Totalkredit risikerer bøde for at vildlede sine kunder
Totalkredit skal forklare, hvorfor man i reklametekster har lovet potentielle kunder, at ydelsen på deres fastforrentede lån ville være den samme de kommende 30 år, når det nu ikke har været tilfældet (Arkivfoto). Foto: Free/Totalkredit As Skal Nævnes Som Kilde
Free/Totalkredit As Skal Nævnes Som Kilde
Udskældte Totalkredit skal fredag i Københavns Byret forsvare sin markedsføring af fastforrentede lån.
Det lød formentlig tillokkende, da Totalkredit i sin markedsføring for realkreditselskabets fastforrentede lån skrev, at man får "en fast ydelse, som ikke ændrer sig, når renterne gør".
Men påstanden holdt ikke vand. For da Totalkredit hævede bidragssatserne på sine lån - herunder de fastforrentede - steg ydelsen rent faktisk.
Fredag skal Københavns Byret afgøre, om Totalkredit dermed har benyttet sig af vildledende markedsføring.
Det mener Forbrugerombudsmanden, der i september politianmeldte selskabet.
I reklamemateriale for selskabets lånetilbud hed det desuden om fastforrentede lån, at "med fast rente ved du, hvor høj ydelsen på dit lån er i hele lånets levetid".
Totalkredits direktør, Camilla Holm, har siden givet udtryk for, at formuleringerne kunne misforstås, og de er også siden blevet rettet.
- Produktarkene har ikke handlet om bidragssatser, men om at beskrive forskellene mellem lån med fast rente og lån med variabel rente.
- Da der betales bidrag på begge typer lån, har der ikke været fokus på at beskrive, at bidraget kan ændres. Det er jeg rigtig ærgerlig over, har hun tidligere sagt.
Om det er nok til at overbevise retten om, at Totalkredit skal slippe for straf, vil vise sig.
Ellers vanker der måske en bøde. Anklagemyndigheden har dog ikke nedlagt nogen specifik bødepåstand.
Skulle Totalkredit blive dømt, er det ikke umiddelbart noget, der kommer de kunder, som føler sig ført bag lyset, til gode.
Bøden havner i statskassen, og kunderne er henvist til at prøve deres sag ved Realkreditankenævnet.
Her har flere kunder tidligere forsøgt at klage over Totalkredits hævning af bidragssatserne, og markedsføringsmaterialet har i nogle sager også været fremlagt for ar forklare, hvorfor kunderne føler sig vildledt.
Indtil nu har nævnet bare fundet det mere væsentligt, at det i betingelserne for den låneaftale, som kunderne har skrevet under på, er anført, at bidragssatserne kan variere.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned