Travl fotovogn snuppede 173 bilister i fartkontroller
Arkivfoto: Rigspolitiet
.
Politiets fotovogne tilbragte en del af fredagen og weekenden på Lolland og Farøbroerne.
Helt som vanligt holdt politiets fotovogne ikke fri i weekenden, og det kommer nu til at ramme 173 bilister på pengepungen.
Så mange blev nemlig blitzet for at køre for stærkt i forbindelse med fartkontroller i lokalområdet fredag, lørdag og søndag, fremgår det af politiets døgnrapport.
Den første kontrol fandt sted fredag fra klokken 13.31 til 20.11 på Majbøllevej udenfor Sakskøbing. Her blev 28 bilister målt til at overskride fartgrænsen på 80 kilometer i timen. To af dem havde så meget fart på, at det også koster et klip i kørekortet, og højest målte hastighed var 110 kilometer i timen.
Nogenlunde samtidig fredag, fra klokken 16.11 til 21.41, var en anden fotovogn på plads på Farøbroerne på Sydmotorvejen, hvor fartgrænsen er 90 kilometer i timen.
Det var der 57, der ikke overholdt, og her blev der uddelt fem klip. Højest målte hastighed var 134 kilometer i timen.
Lørdag var fotovognen taget en tur til C.E. Christiansensvej i Maribo, hvor den holdt fra klokken 09.52 til 14.12 og tog billeder af 34, der ikke overholdt fartgrænsen på 50 kilometer i timen.
Tre af dem kan se frem til et klip i kørekortet, og højest målte hastighed var 75 kilometer i timen.
Søndag var fotovognen så tilbage på Sydmotorvejen igen - denne gang ved Maribo, hvor fartgrænsen er 110 kilometer i timen.
Det var der 54 bilister, der ikke overholdt, mens fotovognen holdt på stedet fra klokken 08.06 til 14.06. En enkelt af dem havde så meget fart på, at det koster et klip i kørekortet. Den pågældende blev målt til at køre 153 kilometer i timen, oplyser politiet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned