En eksplosion i en lejlighed på Rahbeks Allé på Frederiksberg ved middagstid søndag har kostet en kvinde og to mænd livet.
Politiet bekræfter, at de tre omkomne er i familie med hinanden.
Ifølge vicepoliti-inspektør Lau Thygesen ved Københavns Politi er eksplosionen muligvis ikke tilfældig.
- Vi har en mistanke om, at der ligger en forbrydelse bag. Mere kan jeg ikke sige, siger han.
Beboere over for bygningen fortæller, at de så en af de to mænd komme ud på altanen med brændende tøj efter eksplosionen.
Begge mænd blev indlagt på Rigshospitalet, men ved 17-tiden blev de erklæret døde. Kvinden var død kort efter eksplosionen.
Ifølge TV2 News er de døde en 34-årig kvinde og hendes mand på 38 år. Den tredje person er en 69-årig mand, som angiveligt skulle være far til en af de to andre.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned