Tre yngre mænd er blevet såret af skud i Brøndby tirsdag eftermiddag.
Tilsyneladende er ingen af dem i livsfare, lyder det fra Københavns Vestegns Politi.
Skyderiet er sket i det fri ud for Kisumparken 109.
Politiet fik meldingen lidt efter klokken 17.
- Vi har spærret et større område af, siger vagtchef Kim Svenningsen.
- Der er fundet en del patronhylstre derude, og vi har hunde derude, siger han.
De sårede mænd beskrives af politiet som yngre mænd.
Alle var ved bevidsthed, da de blev kørt væk i ambulancer.
To af mændene blev kørt til Rigshospitalets traumecenter, mens den tredje blev bragt til behandling på Hvidovre Hospitals skadestue.
Politiet har ingen oplysninger om baggrunden for skyderiet.
Ingen er blevet anholdt i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned