Tre mænd er anholdt i østjysk narkosag
En større narkosag er tilsyneladende under optrævling i det østjyske område. I hvert fald anholdt Østjyllands Politi torsdag tre mænd, der sigtes for indsmugling af narkotika.
Der er tale om tre mænd på 39, 43 og 66 år.
De fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Randers fredag, og politiet vil kræve dørene lukket, fordi der kan være flere gerningsmænd på fri fod.
Af samme grund er det sparsomt med oplysninger om, hvilken type af narkotika de mistænkes for at have smuglet ind i landet. Og hvor meget.
- Det kan jeg desværre ikke sige nu af hensyn til efterforskningen, siger politikommissær Merete Olesen, Østjyllands Politi.
- Vores aktion er en del af den målrettede indsats mod den alvorlige organiserede kriminalitet, som Østjyllands Politi og Rigspolitiet hele tiden har fokus på, siger hun.
Mændene blev anholdt torsdag i forbindelse med en aktion, som Østjyllands Politi og det nationale efterforskningscenter under Rigspolitiet (NEC) lavede i fællesskab.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned