Tre mænd er sigtet for 50 indbrud på Sjælland
Politiet mener, at tre mænd kom til Danmark for at begå indbrud. Sigtelsen mod dem er vokset fra fem til 50.
Tre albanske mænd er kommet rejsende til Danmark alene med det formål at begå organiseret indbrudstyveri, fastslår politiets Taskforce Indbrud i en pressemeddelelse.
Mændene blev anholdt i marts og sigtet for fem indbrud. Efter tre måneders efterforskning har politiet udvidet sigtelsen mod dem til omkring 50 indbrud af grov beskaffenhed forskellige steder på Sjælland.
- Sagen har vist, at visse grupper af gerningsmænd efter politiets opfattelse står bag et betydeligt antal indbrud, siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen, der er leder af Taskforce Indbrud.
Med base i København kørte de tre mænd rundt på Sjælland i lejede biler og begik indbrud.
Ifølge politiet udviste de stor forsigtighed og tog mange forholdsregler for ikke at blive afsløret og pågrebet. Derfor betragter politiet de mistænkte indbrudstyve som meget velorganiserede.
De indbrud, som mændene nu er sigtet for, fandt sted i marts. Der er tale om indbrud i villaer i blandt andet Helsingør, Bjæverskov, Rønnede, Tureby, Præstø, Tølløse, Mørkøv, Ringsted, Slagelse, Næstved, Fuglebjerg, Stensved og Vordingborg.
I villaerne er de især gået efter kontanter, smykker, it-udstyr og andre let omsættelige varer.
Taskforce Indbrud har nu afsluttet efterforskningen mod mændene, og det er nu op til anklagemyndigheden at vurdere, i hvilket omfang der skal rejses tiltale mod mændene, så sagen kan blive behandlet i retten.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned