Tre mænd frifundet for voldtægt på pizzeria
Tre mænd er fredag i Retten i Sønderborg blevet frifundet for voldtægt og blufærdighedskrænkelse mod en 17-årig pige. Arkivfoto. Foto: Domstolsstyrelsen
Domstolsstyrelsen/Free
I november blev tre mænd anholdt og sigtet for voldtægt af en 17-årig pige. Fredag er de blevet frifundet.
Tre unge mænd er fredag ved Retten i Sønderborg blevet frifundet for voldtægt og blufærdighedskrænkelse mod en 17-årig pige.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Overgrebene skulle have fundet sted ved 04-tiden om morgenen den 18. november sidste år.
Ifølge pigen blev hun voldtaget og krænket af de tre mænd på 19, 19 og 23 år på et pizzeria i Aabenraa. Mændene blev anholdt og varetægtsfængslet samme aften.
Men fredag blev de altså frifundet. Domsmandsretten mener ikke, at det kunne bevises, at der var tale om et overgreb fra de tre mænds side.
- Jeg er overrasket over byrettens afgørelse, hedder det i en udtalelse fra sagens anklager, Pernille Bach Pedersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Men jeg tager til efterretning, at domstolen har vurderet beviserne anderledes, end anklagemyndigheden har gjort.
Anklagemyndigheden vil nu nærlæse dommen og derefter afgøre, om man vil anbefale Statsadvokaten i Viborg at anke dommen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned