Tre personer er anholdt efter tumult i tog
Politiet var fredag eftermiddag til stede på banegårdspladsen i Nykøbing. Foto: Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk
Patruljer tog fredag eftermiddag tre personer med til afhøring efter uro på banegården i Nykøbing.
Tre personer blev fredag eftermiddag anholdt og kørt til afhøring hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
To af personerne er blandt andet sigtet for overtrædelse af knivloven, da der hos dem begge er blevet fundet en kniv. To af dem er derudover sigtet for overtrædelse af brud på ordensbekendtgørelsen.
Det bekræfter politiets vagtchef over for Folketidende.
Vidner har over for Folketidende beskrevet, at de anholdte var med på et tog omkring klokken 14.10 fra Sakskøbing til Nykøbing og skabte utryghed blandt de øvrige passagerer. Der skulle ifølge vidner også være trukket en kniv i toget.
Det kunne vagtchefen dog ikke bekræfte.
- Tre personer har været oppe at skændes i noget tumult, men vi ved ikke hvorfor, og om det allerede begyndte i toget. Jeg har ikke det fulde overblik over situationen endnu. Nu skal patruljerne lige arbejde med sagen, forklarede han fredag aften.
Ifølge oplysninger til Folketidende skulle to passagerer have aftalt at overfalde en tredje passager, mens denne var på toilettet. Da den tredje passager vendte tilbage, blev vedkommende slået med en krykke i nakken, så han faldt forover og ramte en anden passager, og i den forbindelse skulle nogen havde råbt, at der var en kniv.
Det har dog ikke været muligt at få verificeret disse oplysninger.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned