Tricktyveri i Lidl

Foto: Palle Nevad Frandsen

Tirsdag eftermiddag blev en medarbejder i Lidl udsat for et tricktyveri.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ifølge vicepolitiinspektør Peter Damgaard ved Sydsjællands og Lolland-Falster Politi ønskede en mand at veksle en tusindkroneseddel ved en af kasserne i Lidl i Maribo tirsdag mellem klokken 14 og klokken 15.

Der opstod forvirring, og butikken mistede i stedet 2.800 kroner.

Manden var mellem 35-40 år, østeuropæisk af udseende, 175-180 centimeter høj, almindelig af bygning med mellemlangt, sort hår med grå stænk i.

Manden talte engelsk og kørte fra stedet i en mellemblå stationcar med udenlandske nummerplader. Formentlig med registreringsnummer GA05164.